Lodret jordvarme som afkøling

25.09.2015

Lodret jordvarme til lavenergihus i Grindsted

Lavenergiklasse 2015 har et energiforbrug, der er cirka 25 % lavere i forhold til BR2010. Husene er i dag rigtig godt isoleret, og når varmen samtidig kommer fra et jordvarmeanlæg kan man i de fleste tilfælde opnå et lavt energiforbrug. Du sparer altså på varmen, men et lavenergihus er meget tæt og holder så godt på varmen, at det kan blive nødvendigt at afkøle huset. Her kan jordvarme være en god løsning.

Jordvarme som afkøling

”Da et lavenergihus kan blive varmt om sommeren, skal jordvarmeboringerne også bruges til at nedkøle huset i Grindsted om sommeren og levere permanent køling til husets viktualierum. Af samme grund er der til disse boringer installeret PE-Xa jordvarmeslanger fra REHAU, der sikrer en estimeret levetid for slangen på op til 100 år selv ved høje temperaturer i slangerne,” fortæller Søren Andersen fra GeoDrilling.

Ifølge Søren Andersen kan lodret jordvarme ikke direkte sammenlignes med konventionel jordvarme med horisontale slanger. Hvor de horisontale slanger henter energi fra solen, får de lodrette slanger energien fra jorden, og det giver højere temperaturer og bedre virkningsgrader.

Lodret jordvarmeboring

For at installere lodret jordvarme skal man først bore et antal stænger ned i jorden med vandtryk. Når hullet er boret fjerner man borestængerne og jordvarmeslangen gøres klar til at blive monteret.

Nu skal støbeslangen fastgøres til jordvarmeslangen, så hullet efterfølgende kan blive udstøbt nedefra med en varmeledende forseglingsmasse. Herefter fyldes sonderne med vand for at give dem tyngde. Når rørene er nået helt til bunden af boringen begynder man at udstøbe. Ved at støbe fra bunden opnår du en fuld forsegling af borehullet.

Arbejdsrør og hjælpematerialer fjernes efterhånden som støbningen foregår og først når støbemassen nærmer sig terræn er jordvarmeboringen færdig.

videoen kan du se, hvordan GeoDrilling installerede lodret jordvarme i Grindsted.

Om PE-Xa slanger

PE-Xa jordvarmesla­nger fra REHAU er kendetegnet ved at være ekstrem holdbare og er fremstillet i et materiale, som gør dem resistente over for temperaturer på op til 95 °C. Slangerne har ingen svejseforbindelser på sondespidsen, men derimod en ekstra beskyttelse i form af glasfiberforstærket specialharpiks. 

Kundeportal-Login

Lodret jordvarme i Grindsted