REHAU STØTTER ALVORLIGT SYGE BØRN GENNEM TEAM RYNKEBY

New Content Item
20.12.2017

REHAU har indgået et sponsorat med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der hvert år cykler til Paris for at støtte børn med kritisk sygdom.

Når Nordens største velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby, cykler til Paris til sommer, er det med støtte fra REHAU.

REHAU har indgået et guldsponsorat for at bakke op om det arbejde, som Team Rynkebys 1.950 ryttere og 500 hjælpere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island gør for børn med kritiske sygdomme.

Alle de penge, som Team Rynkeby indsamler i disse lande i forbindelse med cykelturen til Paris, går ubeskåret til Børnecancerfonden.

”Vi vil rigtig gerne støtte en god sag som denne, og når vi endda har en medarbejder, der ønsker at stille op til denne udfordring, ligger det ligefor at være sponsor,” siger Martin Heisterberg, administrerende direktør hos REHAU Skandinavien.

REHAU’s svenske medarbejder Stefan Otthén stiller op til næste års velgørenhedscykelløb og er allerede nu gået i skarp træning for at kunne gennemføre løbet i juli måned 2018. 

Kundeportal-Login