Med mere end 20.000 ansatte på verdensplan er REHAU en vigtig aktør i udviklingen af fremtidens plastløsninger, hvilket gør bæredygtighed til en prioritet på allerhøjste niveau. Derfor er REHAU i Danmark også en del af WUPPI.
I Danmark leverer REHAU primært vinduesprofiler i plast og i det avancerede kompositmateriale RAU-FIPRO til vinduesproducenterne. REHAU i Danmark leverer også fjernvarmerør, nedløbsrør i plast og er desuden også leverandør af møbelkantbånd til køkken og bad.
Bæredygtighed har høj prioritet
”Bæredygtighed har høj strategisk prioritet for os på koncernniveau,” siger Iben Rode Scotwin, som er Marketing Communications Manager i REHAU Nordic. ”Vi stiller krav til vores partnere og leverandører om at de også skal have en miljømæssigt fornuftig profil – og vores kunder stiller også krav til os. For eksempel har vi aftaler med flere internationale firmaer, som lægger vægt på, at tingene er fremstillet bæredygtigt. Det kan vi garantere dem, at det er, blandt andet i kraft af vores samarbejde med organisationer som WUPPI.”
Copyright Wuppi-ordningen/YouTube