Information om databeskyttelse i forbindelse med ansøgningsprocessen

REHAU Industries SE & Co. KG og alle tilknyttede selskaber (i det følgende "REHAU") behandler de data, der indsamles i forbindelse med ansøgningsprocessen, i henhold til de gældende databeskyttelsesbestemmelser i Tyskland og i de lande, hvor vi har aktiviteter, og hvor vi søger kandidater til lokale stillinger.

Navn og adresse på den dataansvarlige

REHAU A/S
Industrivej 51A
4000 Roskilde

Formål med og retsgrundlag for databehandlingen

Databehandlingen i forbindelse med din ansøgning sker i henhold til art. 6, stk. 1, lit. b i GDPR-forordningen med henblik på gennemførelse af foranstaltninger, der træffes forud for indgåelse af en kontrakt.

De personlige data, du indtaster her, bliver anvendt direkte til udvælgelse af egnede kandidater. Din e-mailadresse er nødvendig til registrering for at kunne afvikle ansøgningsprocessen og for at kunne kontakte dig i forbindelse med din ansøgning. På den baggrund bliver de data, du indtaster, anvendt til den stilling, du har søgt, og for at undersøge, om du kan være egnet til andre mulige stillinger hos REHAU.

Til at afgøre grundlaget for et ansættelsesforhold kan det desuden være nødvendigt, at REHAU gennemfører telefoninterview, onlinetest og/eller videointerview.  I den forbindelse samarbejder REHAU med eksterne tjenesteudbydere, som får overført de data fra din ansøgning, som er nødvendige for disse foranstaltninger.

Hvilke data indsamles?

Når du ønsker at søge en stilling hos REHAU, bliver du bedt om forskellige personlige data (navn, adresse, e-mailadresse osv.). Desuden kan der om nødvendigt blive stillet spørgsmål, som er relevante for stillingen. Derudover kræves der et CV til en ansøgning i vores virksomhed.

Vær opmærksom på, at dine data ikke opbevares i anonymiseret form, og at de er tilgængelige for vores personaleafdeling.

De indsamlede data kan blive kontrolleret af REHAU og suppleret med de oplysninger, der afgives under ansøgningsprocessen (f.eks. ansættelsessamtaler, assessments eller referencer).  REHAU kan desuden bede om yderligere personlige oplysninger fra dig, f.eks. fødselsdato, telefonnummer, IP-adresse, erfaring/profil/kompetencer fra din nuværende eller tidligere beskæftigelse, kurser, job- og udviklingsinteresser, personlige kvalifikationer og færdigheder, uddannelse, sprogkundskaber, oplysninger om mobilitet, professionelle medlemskaber samt referencer.

Hvem behandler dine data?

Personlige data bliver kun overført til vores egne servere eller til enten interne eller eksterne serviceudbydere i og uden for Tyskland eller EU. Denne dataoverførsel til filialer eller eksterne serviceudbydere uden for EØS foretages enten på baggrund af en tilstrækkelighedsbeslutning fra Kommissionen (GDPR, art. 45, stk. 3) eller på baggrund af standarddatabeskyttelsesbestemmelser (GDPR, art. 46, stk. 2, lit. c), som indeholder tilstrækkelige garantier for den registrerede.

Teksten i standarddatabeskyttelsesbestemmelserne er offentliggjort på https://commission.europa.eu/law/law-topic/data-protection/international-dimension-data-protection/standard-contractual-clauses-scc_en.

Der sker desuden dataoverførsel til tjenesteudbydere inden for EU eller EØS, som bistår REHAU med gennemførelse og udvælgelse af ansøgere. Dette omfatter især eksterne serviceudbydere til planlægning af ansættelsessamtaler og andre opgaver i forbindelse med ansøgningsprocessen. Tjenesteydbyderne er kontraktligt bundet af de rammer, REHAUs personaleafdeling har sat for den nødvendige bistand. De er underlagt de samme databeskyttelseskrav som REHAU selv og er kontraktligt forpligtet til at behandle dine personlige data fortroligt. Dataoverførsel sker derfor udelukkende til opfyldelse af formålet i ansøgningsprocessen.

De oplysninger, du afgiver, bliver behandlet fortroligt og kun overført til personer, som er involveret i den konkrete ansøgningsproces.

Success Factors er en af disse eksterne partnere, som varetager hostingen af vores ansøgerportal. REHAU har givet Success Factors til opgave at tage sig af hosting af ansøgerportalen for at kunne garantere en teknisk fejlfri ansøgningsproces. Personlige data og yderligere oplysninger, som du afgiver i forbindelse med din ansøgning og/eller ved tilmelding på vores ansøgerportal, bliver overført til Success Factors' servere i Tyskland. Success Factors er kontraktligt forpligtet til at behandle dine data fortroligt.

Ved overførsel af dine data via internettet bliver der anvendt moderne krypteringsmetoder.

Yderligere kommunikation i løbet af ansøgningsprocessen

I forbindelse med ansøgningsprocessen giver vi dig også mulighed for at kontakte os telefonisk, pr. e-mail eller via WhatsApp for at stille spørgsmål eller udveksle andre oplysninger. Vær i den forbindelse opmærksom på de forskellige databeskyttelsesniveauer for de forskellige platforme (for WhatsApp f.eks. https://www.whatsapp.com/legal/). Du bør kun udveksle oplysninger med os ad disse veje, når de ikke udgør en høj risiko for dine rettigheder og friheder. REHAU forbeholder sig ret til i enkelte tilfælde at ændre den kommunikationskanal, du har valgt, for at kunne garantere den størst mulige datasikkerhed.

Varighed af datalagring

Senest seks måneder efter afslutning af den konkrete ansøgningsproces bliver dine data automatisk slettet, såfremt der ikke er indgået en ansættelsesaftale. Dette gælder ikke, såfremt sletning ikke er tilladt ifølge lovgivningen, og yderligere lagring kræves i forhold til dokumentation, eller du udtrykkeligt har givet samtykke til længere datalagring.

Dine rettigheder

Vores overholdelse af bestemmelserne om databeskyttelse kontrolleres af følgende instanser, som alle kan henvende sig til:

Ansvarlig for databeskyttelse hos REHAU Industries SE & Co. KG
Hr. dr. Alexander Walter
REHAU Industries SE & Co. KG
Rheniumhaus
Helmut-Wagner-Str. 1
95111 Rehau
Telefon: 09283 770
E-mail: datenschutz@rehau.com

Tilsynsførende myndighed:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 45 33 1932 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk

Du har selv mulighed for at sikre dig, at REHAU overholder reglerne om databeskyttelse. Til dette formål har du følgende rettigheder:

  • Informationsret
  • Oplysnings- og indsigelsesret
  • Ret til berigtigelse, sletning og begrænsning
  • Ret til dataportabilitet

Hvis du har spørgsmål til disse rettigheder med hensyn til behandlingen af dine personlige data, kan du kontakte vores ansvarlige for databeskyttelse, som også står til rådighed i forbindelse med informationsanmodninger, forslag eller klager. På opfordring meddeler REHAU dig så vidt muligt omgående og i skriftlig form i overensstemmelse med den gældende ret, om og hvilke personlige data der er lagret om dig hos os. Hvis der trods vores bestræbelser på at sikre dataintegritet og aktualitet er lagret forkerte oplysninger, vil vi korrigere disse på opfordring fra dig.

* vedrørende behandling af almene data henvises der til: www.rehau.dk/policy

Engineering progress

Enhancing lives

Maximum cart size of 3 items has been reached!

Your sample cart items:
Type
Decor
Collection